Hvad er B Corp-certificering?

Hjem » Hvad er B Corp-certificering?

4 minutes

B Corp-certificering er en international certificering, der anerkender virksomheder, der opfylder høje standarder inden for social og miljømæssig ansvarlighed. Certificeringen tildeles af B Lab og beviser, at en virksomhed balancerer profit med et positivt formål.

Hvorfor blive B Corp-certificeret?

B Corp-certificeringen er en af de mest kendte standarder for ansvarlig forretning i verden. Den er skabt til virksomheder, der vil tage et ansvar – ikke kun for deres egne resultater, men også for mennesker, miljø og samfund.

For små og mellemstore virksomheder handler det ikke om at være perfekte. Det handler om at arbejde struktureret med det, man allerede gør godt – og få øje på forbedringspotentiale, der hvor I som virksomhed har mangler. Certificeringen er en måde at vise omverdenen, at man mener det alvorligt med ansvarlighed, etik og god ledelse.

Derudover oplever mange virksomheder, at certificeringen:

  • Giver større troværdighed i markedet
  • Skaber stolthed internt og styrker kulturen
  • Skaber konkurrencefordele på markedet
  • Tiltrækker både bevidste kunder, investorer og dygtige medarbejdere
  • Sætter en retning for ansvarlighed i virksomheden

En B Corp-certificering viser, at din virksomhed er forpligtet til at skabe en positiv indvirkning på samfundet og miljøet.

Sådan opnår du certificeringen

Vejen til B Corp-certificering starter med B Impact Assessment – et gratis onlineværktøj, hvor du måler virksomhedens impact inden for fem områder: ledelse, medarbejdere, miljø og klima, lokalsamfund og leverandører, samt kunder. Her svarer du på spørgsmål om alt fra løn og klimapåvirkning til indkøbspolitikker, leverandørsamarbejder og kundesikkerhed.

For at blive certificeret skal du:

  • Opnå minimum 80 point ud af 200
  • Dokumentere dine svar med konkret data og dokumentation
  • Ændre dine vedtægter, så virksomheden juridisk forpligter sig til at tage hensyn til alle interessenter – ikke kun aktionærer og ejere
  • Gennemgå en valideringsproces med B Lab

Mange bruger processen som en intern træningsbane for at styrke virksomhedens ansvarlighed på tværs af områder – også selvom de ikke bliver certificeret med det samme. Det er en lærerig og værdiskabende øvelse i sig selv.

En del af en bredere certificeringsstrategi

B Corp er ikke nødvendigvis en erstatning for branche- eller produktcertificeringer som GOTS, Oeko-Tex, FSC eller EU Ecolabel – men snarere et værdifuldt supplement. Hvor produktcertificeringer siger noget om hvad du sælger, handler B Corp om hvordan du driver hele din forretning.

Certificeringen giver helhedsperspektiv og kan hjælpe med at:

  • Binde bæredygtighedsindsatsen sammen på tværs af virksomheden
  • Vise, at ansvarlighed ikke kun er noget, der sker i produktionen, men også i ledelsesstil, relationer og beslutninger
  • Give adgang til et netværk af virksomheder med fælles værdier

En certificering som B Corp kan styrke din virksomheds position og gøre den mere attraktiv for både kunder og samarbejdspartnere. Hvis din virksomhed allerede arbejder med ansvarlighed, kan B Corp være den ramme, der forener de forskellige tiltag til én samlet fortælling.


B Corp som en strategisk investering

For SMV’er er tiden og ressourcerne ofte knappe. Derfor er det vigtigt, at en certificering ikke bare er “nice to have”, men skaber reel værdi. Og det gør B Corp – når det bruges rigtigt.

Certificeringen kan ses som en strategisk investering i:

  • Robusthed: Du får styr på politikker, processer og data, der gør virksomheden mere modstandsdygtig
  • Differentiering: Du skiller dig ud i et marked, hvor flere og flere taler om bæredygtighed, men få har dokumentation
  • Attraktivitet: For både medarbejdere, samarbejdspartnere og bevidste kunder
  • Forberedelse på fremtidige krav: B Corp hjælper dig med at komme i mål med mange af de områder, som fremtidens lovgivning kommer til at kræve

B Corp-certificeringen er ikke bare et stempel – det er en langsigtet forpligtelse til ansvarlig forretning. B Corp er ikke en genvej – men det er en gennemprøvet vej. Og for mange virksomheder er det netop det, der skal til for at gå fra gode intentioner til konkret, dokumenteret ansvarlighed.

Get in touch?

Contact me for a non-binding conversation to learn more about how I can assist you with ESG and responsibility.