Impact CSR er startet og drives af mig, Signe Mørk.  


Fokus i min rådgivning er at sikre, at den rådgivning jeg bringer i spil hos virksomheder, skaber en reel forandring, både for virksomheden og for mennesker og miljø. Derudover lægger jeg vægt på, at min rådgivning skal forankres og være med til at opbygge jeres kompetencer, så indsatserne lever videre efter endt rådgivning.


Jeg har været selvstændig siden 2020, og har inden da arbejdet med CSR og bæredygtighed i mange forskellige afskygninger de seneste 12 år, hvor jeg som ansat i forskellige virksomheder har stået i spidsen for det daglige arbejde, samt den strategiske retning. Derfor kender jeg indgående til  udfordringer, men også de muligheder, som det helt nødvendige fokus på bæredygtighed rummer. 


Jeg er primært erfaring fra følgende brancher: mode og tekstil; interiør, isenkram og boligdesign; og fødevarer. Jeg kan dog også rådgive indenfor andre brancher.


Jeg har de seneste mange år opbygget et stærkt netværk med kompetence videnspersoner og rådgivere. Hvis hvis I har brug for viden og kompetencer, der ligger ud over mine egne, kan jeg trække på mit netværk og at hjælpe jer videre på bedste vis.